DET RASKE HJERTE

Hjertets opgave er at sørge for, at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Så får dine organer den nødvendige ilt og næringsstoffer, mens kuldioxid og affaldsstoffer bliver fjernet. 

Cirkulationen sker ved, at hjertemusklen pumper blod fra selve hjertet og gennem to separate kredsløb.  

Lungekredsløbet er, hvor hjertet pumper iltfattigt blod til lungerne, gennem lungerne som ilter blodet og tilbage til hjertet. 

Det store kredsløb er, hvor hjertet pumper iltholdigt blod til kroppens organer, gennem organerne og tilbage til hjertet som iltfattigt blod. 

Hjertet fungerer som to adskilte pumper, der arbejder i takt. Så normalt er der en fin balance mellem de to kredsløb, der indbyrdes pumper den samme mængde blod: 

Højre pumpe:
Fører blodet fra det store kredsløb til lungerne.

Venstre pumpe:
Fører blodet fra lungerne ud i det store kredsløb.

 

KROP OG KREDSLØB I BALANCE

Det er vigtigt, at dine organer altid får den mængde ilt, de har brug for. Om natten, når du sover, er behovet for ilt fx ikke så stort, som når du er fysisk aktiv. Hjertets pumpefunktion og kredsløb er så smart indrettet, at iltforsyningen til organerne er konstant og bliver tilpasset efter, om din krop er i hvile eller i bevægelse.

Der er balance i systemet, når behovet for ilt til dine organer bliver reguleret efter ydeevnen i dit hjerte og kredsløb.

Mand med hjerteproblemer spiller fodbold

Hjertet regulerer sin ydeevne på tre måder alt efter:

 

  1. Hvor hårdt det slår, dvs. pumpekraften i hvert slag.
    Normalt yder hjertet ca. 1 W i pumpekraft.

  2. Hvor hurtigt det slår. Normalt slår hjertet ca. 70 slag
    i minuttet, som ved kraftig anstrengelse kan øges til ca. 200.

  3. Hvor effektivt det slår. Normalt tømmer hjertet 50-75%
    af sit indhold blod ved hvert slag.

 

Et normalt hjerte pumper 4-5 liter blod rundt i kroppen hvert minut. Men bliver du udsat for ekstrem anstrengelse, kan mængden stige til det femdobbelte.


Dit hjerte er en kraftfuld og fleksibel pumpe, der i løbet af livet slår mere end
2,5 mia. gange og pumper over 200 millioner liter blod rundt. Den energi, hjertet
skaber, svarer til at køre en lastbil til månen og tilbage igen. 

 

Kredsløbet reguleres på to måder:

  • Mængden af blod i kredsløbet, der igen bliver tilpasset efter væske- og saltbalancen i nyrerne.
  • Modstanden i kredsløbet, der bestemmes af blodårernes evne til at udvide sig og trække sig sammen – hvilket igen har betydning for blodtrykket:

Et udvidet blodkar yder lille modstand og sikre et lavt blodtryk.

Et sammentrukket blodkar yder stor modstand og giver et højt blodtryk.

Reguleringen af hjerte og kredsløb sker gennem nervesystemet, der bl.a. styrer hjertets hastighed og pumpekraft – plus forskellige hormoner, der har indflydelse på væske- og saltbalancen og på blodårernes evne til at trække sig sammen.

Her er en oversigt over de mekanismer, der sikrer balancen mellem kroppen og dens organers behov for rigelig ilt og kredsløbets ydeevne.


En fin balance styret ved hjælp af:

  • Hjertets hastighed
  • Kredsløbets modstand (karsammentrækning)
  • Hjertets pumpekraft
  • Væskemængde i kroppen og i blodet



Der igen styres ved hjælp af:

  • Hjertestimulerende hormoner
  • Blodkar regulerende hormoner
  • Væske og salt regulerende hormoner

 

KROPPENS REAKTION

I det daglige bliver hjerte og kredsløb reguleret gennem en ensartet blodtilførsel til kroppens organer, når du sidder, går og løber. Men reguleringen er også indrettet til at sikre ilt til de vigtige organer og kan faktisk redde dit liv.

Forestil dig, at du kommer cyklende, og en bilist pludselig kører ud foran dig. Du bliver naturligvis forskrækket, træder hårdt på bremsen og forsøger at undvige. Cyklen skrider under dig, og du falder og slår hul på albuen. Se her, hvad der sker:

 

Rækken af hensigtsmæssige reaktioner sikrer med andre ord, at hjertets pumpekraft og dit blodtryk begge fungerer, som de skal. Samtidig får du ilt til de vigtigste organer, som gør dig i stand til at reagere og få dig helskindet igennem situationen.

 

Læs mere om:
Det slidte hjerte
At leve med hjertesvigt
Værd at vide

 

Updated: 13-09-2018