VÆRD AT VIDE

 

HJERTESVIGT/HJERTESYGDOM ORDBOG

Denne ordbog forklarer ord og udtryk der ofte anvendes ved beskrivelse af hjertesygdomme inklusivt hjertesvigt. Der er derfor medtaget ord og udtryk der ikke er specifikke for hjertesvigt, men som alligevel kan være nyttige at forstå ved læsning af litteratur der omhandler hjertesygdomme generelt.

ACE hæmmere:

Gruppe af medikamenter der hæmmer Renin-Angiøtensin kæden (s.d). Hæmmer dermed en kæde af processer der udløser blodkarsammentrækning (vasokonstriktion)og væsketilbageholdelse i kroppen. ACE hæmmere anvendes som blodtryksænkende medicin og som medicin mod hjertesvigt.

Akut:

Pludselig opstået tilstand. Fx Akut hjertestop (s.d.), akut hjertesvigt (s.d.). Det modsatte af en kronisk (s.d.) tilstand.

Angiografi:

Undersøgelse hvor man efter indsprøjtning af kontrastmidler i blodbanen tager rønt-genbilleder af hjertets kranspulsårer (s.d.) mhp påvisning af forsnævringer i disse kar.

Aorta:

Den store legemspulsåre der fører iltet blod fra venstre hjertekammer (s.d.) og videre ud til fordeling mellems kroppens muskler og organer.

Arterie:

Pulsåre. En blodåre der fører iltet blod under højt tryk fra hjertet til vævet (muskler, hjerne eller andre organer).

Arytmi:

Forstyrrelse i hjertets rytme. Normal rytme kaldes sinus rytme (s.d).

Aterosclerose:

Åreforkalkning: en tilstand med stive og indsnævrede pulsårer. Ofte forårsaget af for højt fedtindhold/kolesterol i blodet (s.d) som følge af for fedtholdig ernæring eller arvelige forhold og/eller højt indhold af kulilte i blodet som ved rygning. Er en hyppig årsag til hjerteinfarkt (s.d).

Atrieflimmer:

En hjertearrytmi (s.d.) ved hvilken hjertets forkamre sammentrækkes hurtigt og ure-gelmæssigt, hvorved hjertets samlede rytme bliver uregelmæssig. Tilstanden kan ned-sætte hjertets pumpefunktion og medføre risiko for blodpropper i hjernen; apoplexi (s.d.). Behandles ofte med hjerterytme regulerende medicin og med blodfortyndende medicin.

Atrium:

Forkammer. Venstre atrium: venstre forkammer. Højre atrium: højre forkammer. Ballon operation: En operation hvor man udvider forsnævrede kranspulsårer (s.d.) ved hjælp af en ballon der indføres til hjertet via et kateter der indføres i blodbanen i lysken og som derefter pustes op.

Beta blokkere:

Gruppe af medicin der enten alene eller i kombination med fx Angiotensin hæmmere (s.d.) anvendes ved behandling af hjertesvigt. Virker ved at mindske hjertets belast-ning ved en negativ kronotrop (s.d.) og inotrop (s.d.) effekt. Beta blokkere anvendes også ved behandling af hypertension (s.d.).

Blodprop:

Almindeligvis brugt om blodprop i hjertet, i hjernen eller i lungerne. Blodpropper i hjernen eller hjertet; Infarkt (s.d.) skyldes oftest aterosclerose (s.d.) med aflejring af fedt og kalk i arterierne (s.d.) I lungerne skyldes blodpropper oftest blodkoagler der skyldes stillestående blod som fx ved atrieflimmer (s.d.).

Blodtryk:

Det tryk der er i blodbanens arterielle (s.d.) side, dvs i pulsårerne. Deles i 2 værdier: Det systoliske (s.d.) tryk, der er trykket i arterierne under hjertets sammentrækning og det diastoliske (s.d.) tryk, der er trykket i arterierne under hjertets afslapning/fyldning. Blodtrykket måles oftest i millimeter kviksølv eller mm Hg, men kan også måles i Pascal. De to blodtryksværdier angives oftest som det ”systoliske tryk over det diastoliske” tryk fx ”140 over 80” eller på tryk 140/80 mm Hg.

Bradykardi:

Hjerterytmeforstyrrelse med for langsom hjerterytme. Brady = langsom, Kardi = hjerte.

Bypass:

Ofte beskrevet som koranar bypass: En operation der genskaber hjertets blodtilstrømning ved erstatning af forsnævrede kranspulsårer med nye blodkar hentet andetsteds i kroppen.

Diastole:

Hjertets tilstand ved dets afslapning dvs under hjertets fyldning. Fx diastolisk blodtryk: blodtrykket ved hjertets afslapning/fyldning.

Digoxin:

Hjertemedicin der virker forstærkende på hjertets pumpekraft. Digoxin har en positiv inotrop effekt (s.d.).

Dilatation:

Udvidelse, fx udvidelse af blodkar: vasodilatation, udvidelse af hjertekammer: dilate-ret venstre hjertekammer.

EKG:

Elektrokardiogram. En undersøgelse hvor man ved hjælp af elektroder placeret ud-vendigt på kroppen (arme, ben, brystkassen) kan måle og optegne hjertets elektriske impulser. Undersøgelsen er meget vigtig til påvisning af hjerte arrytmier (s.d.), hjerte forstørrelse/dilatation (s.d.), hjerte iskæmi (s.d.) evt hjerte infarkt (s.d.) Undersøgelsen er helt smertefri og tager kun få minuter.

Hjertekamre:

Hjertets hulrum. Der er 4 hjertekamre; to forkamre hhv venstre og højre, to hjerte-kamre hhv venstre og højre. Hjertekamrene er forbundet med karsystemet og ind-byrdes med et ensrettende klapsystem der sikrer en bestemt retning af det pumpede blod. Højre forkammer modtager blodet fra kroppen via den store hulvene Vena Cava (s.d). Fra højre forkammer går blodet til højre hjertekammer, hvorfra det pumpes videre til lungekredsløbet. Fra lungerne går blodet til venstre forkammer og derfra videre til venstre hjertekammer, hvorfra det pumpes videre ud i den store legems-pulsåre Aorta (s.d.).

Hjertestop:

Akut tilstand, hvor hjertets pumpefunktion er ophørt. To hovedtyper: 1) Asystoli, hvor hjertets elektriske impulser er ophørt, hvorfor hjertet derfor ikke trækker sig sammen: a = ingen, systoli = sammentrækning. 2) Ventrikelflimmer, hvor hjertets elektriske impulser udbreder sig hurtigt og ukontrolleret, hvorfor hjertets sammen-trækning er ukoordineret og krampagtig uden egentlig pumpefunktion. Begge typer hjertestop skyldes oftest et hjerteinfarkt (s.d) men kan også skyldes elektrisk stød, overmedicinering eller forgiftning. Begge typer hjertestop kan forsøges afhjulpet akut med hjertemassage. Afhængig af typen af hjertestop forsøges hjertet genstartet med el-shock/hjertestarter, hjertestimulerende medicin eller medicin der hæmmer den ukontrollerede elektriske impuls aktivitet.

Hjertesvigt:

Tilstand hvor hjertets ydeevne ikke modsvarer kroppens krav til tilførsel af frisk iltet blod til vævene (muskler, hjerne og andre organer). Skyldes ofte svækkelse af hjer-temusklen som følge af for hård vedvarende belastning (fx hypertension s.d.), dårlig blodforsyning som ved atherosclerose i kranspulsårerne (s.d), hjerteklap forstyrrel-ser, eller hjerterytmeforstyrrelser. Ved hjertesvigt er der ofte en ubalance mellem de to hjertehalvdeles ydelse, hvorfor der kan forekomme væskeophobning i lungerne eller i kroppen fx hævelse af benene eller væske i bughulen. Hovedsymptomerne er åndenød, træthed, hævelser og nedsat fysisk formåen.

Hypertension:

Forhøjet blodtryk (s.d.); hyper = over/højt, tension = tryk. Anvendes oftest i forbindel-se med forhøjet diastolisk (s.d.) blodtryk. Almindeligvis, hvis den laveste blodtryksvær-di er større end 90 mm Hg (kviksølv). Forhøjelse af det systoliske blodtryk er normalt ved højere alder, mens et forhøjet diastolisk blodtryk er unormalt og oftest behand-lingskrævende.

Hypertrofi:

Forstørrelse. Anvendes ofte om en forstørrelse og fortykkelse af hjertevæggen fx som følge af hypertension (s.d.).

Infarkt:

Blodprop. Anvendes oftest om blodprop i hjertet: hjerteinfarkt. Anvendes også i forbindelse med blodprop i hjernen: cerebralt infarkt (s.d.). Infarkter skyldes oftest aterosclerose (s.d) men kan også skyldes blodkoagler dannet i forbindelse med stille-stående blod og/eller nedsat blodgennemstrømning i fx ekstremiteter eller forkamre.

Hjerteinfarkter kan ses på EKG (s.d.) samt på frigivelse af hjerte enzymer til blodba-nen.

Hjerteinfarkter er en hyppig årsag til hjertesvigt, men kan også resultere i hjertestop (s.d.).

Inotrop:

Den effekt der påvirker hjertets sammentrækningskraft. Medicin med positiv inotrop effekt øger hjertets sammentrækningskraft og dermed pumpekraften. Digoxin (s.d.) er et medikament med positiv initrop effekt. Medicin med negativ inotrop effekt mindsker hjertets sammentrækningskraft og dermed hjertets arbejdsbelastning. Et eksempel herpå er visse beta blokkere (s.d.).

Iskæmi:

Tilstand med iltmangel i vævet. Kan skyldes blodpropper som ved infarkt (s.d.) eller som følge af indsnævring af arterierne som ved atherosclerose (s.d.) Et typisk ek-sempel er muskel iskæmi i benene som følge af atherosclerose. Iskæmien medfører smerter i benene ved gang, hvorfor patienten må stoppe hyppigt op. Derfor kaldes tilstanden også ”vindueskiggerben” På latisk ”claudicatio intermittens”.

Kolesterol:

Fedtstoffer i blodet. Også kaldt lipoproteiner, lipo=fedt. Opdeles groft i 2 hovedtyper: HDL kolesterol (forkortelse for High Density Lipoprotein) der er det ”gode” fedt-stof. Og LDL (forkortelse for Low Density Lipoprotein) der er det ”dårlige” fedtstof. Summen af de 2 fedtstoffer kaldes total kolesterolet. Er andelen af et forhøjet total kolesterol domineret of LDL er risikoen for aterosclerose (s.d) eller åreforkalkning forhøjet, med deraf følgende øget risiko for hjerteinfarkt (s.d.) eller hjertesvigt (s.d).

Konstriktion:

Sammentrækning eller indsnævring fx vasokonstriktion.

Koronar:

Samlet benævnelse for hjertets kranspulsårer (s.d) Anvendes fx som Koronar Angio-grafi; en kontrast røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer eller fx ved Koronar Bypass operation (s.d).

Kronisk:

Vedvarende tilstand. Fx Kronisk hjertesvigt (s.d.). Det modsatte af Akut (s.d.).

Kronotrop:

Den effekt der påvirker hjertefrekvensen; fx antal hjerteslag pr minut. Medicin med positiv kronotrop effekt øger hjertets frekvens. Adrenalin (s.d.) har fx en kraftig positiv kronotrop effekt, medicin med negativ kronotrop effekt sænker hjertets frekvens. Visse beta blokkere (s.d.) er medicin med en negativ kronotrop effekt.

Nitroglycerin:

Medicin der bruges til at udvide eller dillatere (s.d.) kranspulsårerne ved hjerte iskæmi (s.d.) Tages oftest som en sugetablet der anbringes under tungen ved iskæmisk hjer-tesmerte.

NYHA:

En international klassifikation af hjertesvigt (s.d.) Opkaldt efter New York Heart Associ-ation. Rangeres som NYHA I-IV, hvor I (1) er den laveste påvirkning af hjertefunktionen og IV (4) er den sværeste påvirkning. Anvendes til at beskrive eller kvantificere patien-tens påvirkning af hjertesvigt, eller i vurderingen af behandlingsvirkningen.

Renin-angiotensin-aldosteron systemet:

Et blodtryks og væskeregulerende system i kroppen. Består af en kæde af hormon-påvirkninger der starter ved frigivelse af enzymet Renin fra nyrerne som et resultat af et blodtryksfald i nyrerne eller fald i blodvolumen. Renin binder sig til proteinet angiotensinogen der derved omdannes til proteinet angiotensin I. I blodbanen bliver angiotensin I omdannet af et enzym (ACE: Angitensin Converting Enzyme) til det kar-kontraherende (s.d) hormon Angiotensin II. Angiotensin II medfører derfor en stigning af modstanden i blodbanen og dermed en stigning af blodtrykket. Yderligere bevirker Angiotensin II at binyrerne frigør hormonet Aldosteron der tilbageholder væske i kroppen/blodbanen ved at hæmme nyernes udskillelse af væske. Resultatet af en stimulation af Renin-Angiotensin-Aldosteron systemer er derfor en blodtryksstigning og en væsketilbageholdelse i kroppen. I en akut situation er denne virkning hensigtsmæs-sig da den fx kan modvirke et blodtab. Ved en kronisk påvirkning af systemet belastes hjertet, hvorved en ond spiral startes der kan medføre hjertesvigt. Derfor er Renin-An-giotensin-Aldosteron systemet et mål for flere forskellige behandlinger af hjertesvigt. Der er således medicin der hæmmer ACE (ACE Hæmmere) (s.d.) medicin der hæmmer Angiotensin II og kombinationer af forskellige hæmmere af led i Renin-Angiotensin-Al-dosteron systemet.

Systole:

Hjertets tilstand ved dets sammentrækning. Fx systolisk blodtryk: blodtrykket ved hjertets sammentrækning.

Takykardi:

Hjerterytmeforstyrrelse med for hurtig hjerterytme. Taky = hurtig, Kardi = hjerte.

Triglycerider:

En gruppe af fedtstoffer i blodet forskellig fra kolesterol (s.d.).

Uddrivningsfraktion:

Den andel af hjertets blodvolumen der tømmes ud ved hvert pumpeslag. Angives ofte for venstre hjertekammer som LVEF: Left Ventricular Ejection Fraction, engelsk for venstre ventrikel uddrivnings fraktion.

Vaso:

Andet ord for blodkar. Fx vasokonstriktion: blodkarsammentrækkende, vasodilatati-on: blodkarudvidelse.

Vena Cava:

Den store hulvene der samler blodet fra kroppens muskler og organer og fører det tilbage til højre hjertekammer (s.d.).

Vene:

En blodåre der fører iltfattigt blod under lavt tryk fra vævet (muskler, hjerne eller andre organer) til hjertet.

Ventrikel:

Hjertekammer. Venstre ventrikel: venstre hjertekammer. Højre ventrikel: højre hjerte-kammer.

Updated: 13-09-2018